Del med dit netværk

Du vil gerne have logoer ud for dine stillinger på din LinkedIn profil, men hvordan får man indsat firmaets logo på profilen?

Det kræver for det første af den givne virksomhed har en virksomhedsside på LinkedIn. Det kan du undersøge ved at søge på virksomhedens navn i søgefeltet. Derudover skal virksomheden have tilføjet deres logo på virksomhedssiden.

Har virksomheden styr på det er du klar til at gå videre – har de ikke, så send chefen ind og lær mere om at få oprettet virksomheden på LinkedIn. Det går lynhurtigt at få taget ejerskab over virksomhedens navn på LinkedIn.

Tid til at indsætte logoer i din LinkedIn profil

For at få virksomhedens logo på profilen, skal LinkedIn kunne se sammenhængen mellem din profil og virksomhedens LinkedIn side. Derfor skal du ind og ændre virksomhedens navn under din stilling til det som LinkedIn kan genkende. Det er ikke så svært som det lyder og gøres hurtigt i 4 trin:

  1. Fra LinkedIn.com holder du musen over “Profile” (Profil) og vælger “Edit profile” (Rediger profil)
  2. Ud for den stilling, du gerne vil have tilføjet et logo til, vælger du “Edit” (Rediger)
  3. Ud for virksomhedens navn vælger du “Change company” (Rediger virksomhed)
  4. Begynd af skrive virksomhedens navn, og du vil se at LinkedIn foreslår virksomheden på en liste. Klik på virksomheden og klik “Save” (Gem)

Hedder virksomheden noget mærkeligt på LinkedIn?

For at få vist logoet bliver du nødt til at vælge virksomheden på listen, ved at gennemgå de 4 overstående trin. Men hvad hvis virksomheden på LinkedIn har kaldt sig Company International Corporation Group og du egentligt bare gerne ville have der stod Company?

Det er der råd for. Så er der nemlig et femte trin, hvor du klikker på “Edit Display Name” (Rediger vist navn) ved siden af “Change Company”. Det giver dig mulighed for at ændre, hvordan du gerne vil have virksomhedens navn vist på din profil.

Jeg håber, du kan bruge dette hurtigt tip, og husk nu at få det gjort! Indsæt logo i LinkedIn profilen. Det betyder nemlig også, at besøgende på din profil kan holde musen over virksomhedens navn og se information om virksomheden.